 |
 |
|
 |
 |
Vores ide
Børnebørsen tager børnetøj (allerhelst mærkevarer) i kommision. Vi sørger så for alt det praktiske (foto, tekst, forespørgsler, markedsføring og forsendelse) og afregner med vores kunder 1 gang om måneden. Tanken er at Børnbørsen skal være en hjemmeside (portal) hvor du kan finde det hele ud fra størrelse... Slut med at bruge tid på en masse private annoncer på flere forskellige sider.
Aflevering/formidling/hvilken type tøj
Du kan i øjeblikket aflevere dit tøj i følgende byer: Sønderborg og Gråsten, eller sende det til os. Men forhør dig evt. lige, da vi ofte er "på farten". Bor du længere væk, så er en anden mulighed, at lade os "formidle" dit tøj. Alt du skal gøre er så at sende os en e-mail med dine egne billeder og beskrivende tekst.
Vi prøver så vidt muligt at have et bredt udvalg af både pige og drengetøj i alle størrelser. Børnebørsen vil gerne have at vores hjemmeside er kendt for at have tøj af høj kvalitet. Derfor skal det tøj du vil sælge også afspejle dette. Vi modtager f.eks. ikke undertøj og sokker med mindre det er som nyt. Desuden kan vi formidle salg af legetøj og børneartikler som f.eks. babyalarmer, musik-uroer, bæreseler m.m. Er du i tvivl så tøv ikke med at kontakte os på telefon 20 63 80 39 (efter kl. 16) eller send os en e-mail på borneborsen@gmail.com
Dine fordele/hvad kan du selv gøre
Ved at give dit tøj i kommision hos Børnebørsen, så slipper du selv for besværet med at tage billeder, svare på henvendelser, eller pakke ind og gå på posthuset. Og chancerne for salg er større når der alligevel bliver "oset" på hjemmesiden og dit tøj bliver vist sammen med en masse andet tøj. Du kan selv fastsætte en pris eller angive en tekst for det tøj du vil sælger og ellers gør vi det. Tekst og pris kan efter ønske også ændres når det er lagt ud på hjemmesiden. Pengene for det af dit tøj vi sælger, sender/overfører vi automatisk til dig hver måned - sammen med en opgørelse som du modtager pr. e-mail. Lige et tip: for nemmere at få dit tøj solgt, så sørg for at tøjet er rent, ikke mgl. knapper, er uden pletter/huller og ikke særlig slidt. Tag evt. fnuller af strik-varer så de ikke ser så "nussede" ud.
Betaling/afregning
I begyndelsen af hver måned modtager du en e-mail med opgørelse over det tøj vi har solgt den foregående måned og vi overfører pengene til den bankkonto du har anvist. Naturligvis er vores service ikke gratis. Af den salgspris du ønsker, tager Børnebørsen 30% (ved "formidling" kun 15%) til dækning af vores service, markedsføring, drift af hjemmesiden, porto m.m. Nemt ikk'?
|
|
 |